Tabte indvendinger viser sig som ringe den fortykkede lufts stilstand
Knytter hænderne og svinger armene for at slå hul i tomheden
Resultatet er udtryksløse bunker af efterårenes blade som hvivles op og forlader jordens overflade som uendelige tufoner
Må undertrykke trangen til at løfte blikket af frygt for at synet suges med løvets flugt fra den sikre forrådendelses i jordhøjde
Tilbage står jeg nu ikke længere omgivet af det forfald som lægger basen for det som skal forandre for at forblive uændret