i dag har jeg set solens indre
fra der hvor jeg ligger uden åndedræt
i dyb ådal uden den rislende lyd af vandets løben mod havets intethed
på bagsiden af denne samling af vækst
i nydelsens passive skabelsebereting
trænger duften af svedige hænders forkullede periferi gennem glassets udsyn
holder krampagtigt fast i din puls
mens min egen synligt forlader mig
uden på nogen måde at have varslet denne nedtagning af princippet om evighed
har du ingen anden udvej end at trænge gennem mit blodfyldte indre
intet andet sted at skifte dit eget ståsted ud med mit
fra samme vinkel som den der på natten for lysets tilbagekomst er givet af logikken
i dag er jeg ophørt med at tale tydeligt
et sted i min stemmes rod har en ukodet lås udsat min afsluttende procedurer
indtil det tidspunkt hvor ingen kan andet end at gisne om facit
Ingen kommentarer:
Send en kommentar