havde ikke mere tal på hvor mange gange jeg havde ladet kniven passerer gennem dine parader
at det måtte være noget nær uendeligt stod klart da der ikke længere var et samlet hele som kunne definerer din eksistens
at jeg havde fravristet dig al din selvopholdelseskraft som du lå der indsunket og med evigt blændet udsyn kunne selv den dybeste søvn ikke skjule