har vist igen udeladt at jeg ikke har opgivet at leve dette liv på ny
som om alt igen kan bevæge mig i den samme retning
efterlade mig stående ved endestationen efter hvert et livskapitel
uden udsyn til andet en den desperate længsel som fik mig ud mellem skinnerne
ledt hen over de evigt udlagte sveller af tjæret ukendeligt træ
modtagende guidede anvisninger fra snart sagt alle af anden observans
liggende stirrende mod de stjernetegn der uden tvivl efterligner dine intense ansigtstræk
kom mig i møde lige præcis der mellem intetsigende handlendes facader
luk mig igen ind til dit inderste indre og giv mig tiden til at genfødes i dine arme
vil gennemleve dette øjeblik i alt evighed præcist i samme eftergivende puls
i dine arme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar