har lagt fra kaj for at søge til søs
skal ud på dybt vand for at kaste anker for en stund
mit smilende ansigt rammes af kølige salte vindstød som minder mig om viddernes manglende læ
men smilet som har taget bo i mine læbers lette rødmende muskulatur lader sig ikke dæmpe
for det udspringer af den viden jeg ligger ind med - viden om hvad mine øjne længes efter at syne
alene på en forudannelse ved jeg at tiden er kommet til at kaste anker
afstanden til land er præcis så rigtig som den skal være
sikret mod at drive væk fra dette perfekte spot på mit indre søkort vender jeg mig mod landsiden
og der - der hvor vandspejlets bølgende bevægelse op på strandbredden fødes siluetten af din smukke krops insistrende linier
jeg er omfavnet af dette syn og sætter mig på broen og lader dette øjeblik blive evigt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar