har pulveriseret alt det som tidligere lagde sig som hindringer
dette let lerede pulver som ligger for mine knussende fødder er alt hvad der er tilbage
må læne mig frem og ned for at kaste et blik på denne nedlagte modstander
har jeg vundet nyt terræn eller er stien blot blevet en grad stejler
tvivlen trækker mig et skridt tilbage og i samme sekund rejser der sig en ny mur foran mine fødder og dermed også mig
en mur som maler sin skygge dybt ind i mit ansigts udglattede træk
må på den igen med al min viljestyrke til at forcerer gamle vaners fraklip
på opdriften fra dit portræt som jeg har lagt bag mine øjenlåg begynder mine hænder flader at hamre mod denne himmelhøje mur
aldrig give op er det som du visker til mig og jeg har dedikeret mig til at følge dit kald for altid
hamre mine hænder gennem tommetykke massive konformitetsfortættede kølige grannitsten
de må bare fatte om dine håndled og lade dine puls sive fra dig til mit nedsmeltede batteri
i et ryk forsvinder al forgængelighed fra mine erkendelser og jeg må se mig selv genrejses i dit brilliante silkeblide livslys
jeg er igennem denne udmattende første fase og ved at du er der ved næste kys som skal kysse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar