kan jeg beskrive livets hændelser som tonerne der slås an og fader ud
hvor overgangenes tidsspand udtrykker dybden af indholdet
lukker øjnene og lytter til tangenternes anslag og tonens fordampning indtil det spildtsekund hvor en ny tone slås an og bæret igen fyldes til randen og en ny fordampning følger
ud af den bølgen mellem opfyldt og udtømmene forvandles mørket bag mine øjenlåg til små hændelsesforløb som lyser op og synkromt med tonens sivende forsvinden fortoner sig og opsluges af mørket for igen at oplyses i en helt ny scene...
der er stof i denne tese... forsættelse følger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar