modsat alt hvad der er sagt
uvilkåligt hvad jeg har set
du padler ud fra kysten og hanker op i mig fra sikker afstand
sender mig tårevæddede indsigelser
må afvige fra mit ståsted og trippe ud af badebroen
vil møde det dybe inderligt og endeligt
på bunden af havets eksistens finder jeg dig liggende stirende mig i møde
din favn af fortabelse trækker mig ind og alt hvad ikke var bliver til
millioner af sekunder som presses gennem vores ophørte åndedrag
strømme af billeder bliver til fælles eje og sammenskriver vores pagt
intet sagt herefter kan bestrides
den konstruerede sandhed er vores
Ingen kommentarer:
Send en kommentar