lørdag den 11. august 2012

en dag som i dag kommer du forbi
dit fravær banker på og jeg lukker dig ind
dit ansigts træk har brændt sig fast på min hornhinde
din stemmes tone forlader aldrig mine lyttende øre
i nattens grænseløse muligheder skaber vi nye historier
der altid efterlader mig bedrøvet en stund
minderne om dig fundere mit savn
du er blevet et med denne klode
har taget bo i det som er og det som kun du kender
må dette i al evighed blive dit alene


Ingen kommentarer: