hvor blev dit syn af

det syn som blændede

maltrakterede mig

sidelæns foroverbøjet

lod jeg dig gnave

fra dit indre

med talende standpunkter

forviste til et kammer

mellem dine ben

holdt ud til de frakendte dig

modløst afvist gik du

til grunde mellem poplernes smalle skygger

lige linier af foragt

tog bo i din legme

havde jeg set dit lige

var jeg nu blind

for der hvor du stod 

lå kun en dynge ufærdige parroller

ordstrømme om vores evige ende

plasteret dækker ikke 

end ikke duften af din udåndning 

lagde mig til hvile

sover aldrig