med et forsæt som et bedøvet ekko
tvivlende fra alle verdenshjørner
pulveriseres de mindste tegn på evigt liv
mine stød mod undergrundens fasthed
slag mod din forpinte pandeskal
bringer ikke et eneste henrykt applaus
kunne det blot måle sig med en forudset fiasko
anes gennem blodsprængte facader
så blidt udpenslet at intet behøves forklaret
ville det være muligt at indhente blot et enkelt fragment
samle nok materie til at skabe et helt individ
der på egen hånd kan stå op for dit evige værd
melankolien forhindre mig i at le
for mig til at padle af forlængede omveje
men ligeså vil mit håb bringe mig tæt på dig
for altid at blive...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar