indhyllet i en slæbende tåge
parkere jeg en floraistisk vending
peger mod udgangen og taler mig selv fri

en buket røber min årgang
ikke et dryppende forårsskud
men to udtørrede vandplanter
polerede til ukendelighed

lader mit lykkehjul dreje for os
og rydder hylderne for nitter
ude i det fri skal vi sejre og have alt at vinde

Harpens leg tæmmer os for en stund
vi må blegne til de sprøde vildskud
tager dig om livet og følger dit hjertes rytme

sakte lægger vi os tilrette på engen
mens den sidste morgen før resten af vores liv tager sin begyndelse
vi ved vi skal bygge på dette øjeblik

et slot