saltet fra dit tårevæld brænder sig ind i min hud
deres udspring ligger indprintet i din livslinie
dette udspring som altid var afdækket af lutter smilende selvbedrag
aldrig et ord om dn klaustrofobiske ensomhed som var hvad du sad tilbage med når du var alene
vi delte ikke dette vores fælles basis men lod det ligge i entreen til vores samvær
nu kan jeg ikke nå dig der hvor du er nu - ikke fortælle dig hvad vi missede
kun elske dig for at du gjorde dit allerbedste
sørge over at dit sind nu lukker dig inde så vi aldrig helt kommer ind til vores fælles rene sandhed
vide at jeg må gøre alt for at inddrage dig i mine reflektioner over det vi tabte og ære det vi greb sammen
ved du inderst ind bag glemslens tåge er den unge kvinde som fik taget dine spæde drømme så brutalt fra dig mens de som forlod dig med ryggen til dig lod dig stå alene forladt...
jeg vil ikke forlade dig så længe jeg bestemmer over mine egne tanker - har givet dig et værelse med den smukkeste udsigt i mit hjerte - og ved siden af vil din naboes stemme minde dig om den som du delte min tilblivelse med... ham vil du hilse på når I mødes på terrassen og I vil smile og vide at jeg bragte jer sammen så jeg kan passe på jer i kærlig længsel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar