skal jeg foresætte dette skriv
padle gennem mit livs understrømme
vender mig om
gispende efter ilt
flydende på iturevne fartøjer
synkende ind i overfladen

iagtager mine fingre glide gennem vandspejlet
udefra
panikken løber som flydende ilt gennem mine åre
fryser følelsen af afsked
sætter en bremse på den fremadrettede inerti
som en fartspærre
en overvandet prydplante
der synker i
i kviksandets umættelige underverden

hver dag er en afsked
et endeligt
daggryet som et forspil til syklusen
med dette tidsspan i mente
agerer vi viden at intet vi må levne
levne det som vi ikke når
som en eksistensiel surdej
der efterlades som næring
næring til endnu et ikke fuldendt projekt